Påskeferiepandekager

“Mor, du er den bedste, sødeste mor i hele verden!” Åh, så søde børn man får, når man bager små tykke pandekager til morgenmad. Vi nyder påskeferien og skal forkæles, og disse pandekager er lækre og mætter rigtig godt.

Påskeferiepandekager
6 personer

8 dl hvedemel
4 dl fuldkornsmel el. grahamsmel
4 spsk rørsukker
5 tsk bagepulver
3 tsk kanel
1 tsk salt
1 tsk vanillesukker
1 l soyamælk, gerne soya-kakaomælk
3 modne bananer
(evt. lidt finthakket vegansk chokolade)
Olie til stegning

Bland de tørre ingredienser godt i en skål. Mos bananerne og kom dem i skålen sammen med soyamælk. Pisk det hele sammen. Kom en skefuld dej på panden til hver pandekage, så de bliver ca. 10 cm i diameter og dejligt tykke. Steg dem et par minutter på hver side. Hold pandekagerne varme i ovnen på 50-100 grader og spis dem med fx frugt, sirup og syltetøj.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *