Franskbrød m. hasselnødder og græskarkerner

Franskbrødseksperiment nr. II.

Franskbrød m. hasselnødder og græskarkerner

7 dl lunkent vand
1 dl rapsolie
10 g gær (ærtestørrelse)
3/4 spsk salt
1 dl græskarkerner
1 dl hørfrø
1 dl hasselnødder
150 g fuldkornshvede
2 store revne/hakkede gulerødder
950 g hvedemel (til dejen føles smidig)

Varm skålen med varmt vand. Hæld lunt vand og olie (væsken skal føles hverken kold eller varm på din finger) i skålen og opløs gæren. Tilsæt salt.

Blend græskarkerner, hørfrø og hasselnødder fint og tilsæt det sammen med det grove mel. Riv gulerødderne – eller hak dem i foodprocessoren nu du alligevel har haft den fremme til kernerne/nødderne. Tilsæt gulerødderne.

Hæld hvedemelet i lidt ad gangen og ælt godt. Jo mere du ælter, jo bedre bliver det. Hæld mel i, til dejen er blød og smidig uden at virke fast. Lad dejen hæve i skålen og læg eventuelt et let klæde over. Sæt den på køl eller i et køligt rum natten over. Langtidshævning giver mere smag.

(Har du ikke tid til at vente til imorgen, bruges 25 g gær, og dejen hæver i brødformene i 1-1,5 time et lunt sted uden træk.)

Næste morgen, når dejen er færdighævet, ælter du den kort og deler den i to. Hvert brød kommes i en brødform og hæver igen til dobbelt størrelse i 1-1,5 time. Pensl brødene med vand med jævne mellemrum, så overfladen ikke bliver tør. Det hjælper brødet med at hæve flot op.

Efter hævning pensles brødene igen med vand og drysses evt. med græskarkerner (tryk dem lidt ned i dejen, så de ikke så let falder af).

Sæt brødene i en 220° varm ovn, og bag dem 25-30 minutter. Vend brødet ud af formen og bank let på undersiden for at høre, om det er færdigt. Giver den en hul lyd fra sig, og er undersiden lysebrun, er brødet færdigbagt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *